Hvem er Anemone Zoneterapi?
Jeg startede på uddannelsen på Københavns Zoneterapeutskole i september 2024. Her underviser skolens leder Mette Sahlholdt, praktiserende zoneterapeut gennem 24 år. Sideløbende med uddannelsen har jeg gennemført kurser i Anatomi og Fysiologi samt Sygdomslære på Karsten Munk Akademiet. Det har suppleret den teoretiske tyngde i uddannelsen og er en forudsætning for at blive RAB-certificeret zoneterapeut.
Jeg holder meget af at give zoneterapi – både mødet med klienten, det praktiske håndværk og at have den teoretiske viden som baggrund.
Jeg har et arbejdsliv bag mig med fokus på økonomi og regnskab. Da jeg fyldte 60 år og mine børn samtidig flyttede hjemmefra, fik jeg trang til at lære nyt og gå nye veje. Zoneterapi introducerede min mor mig til, da jeg var ung. Hun var meget optaget af det zoneterapi kan – at styrke kroppens evne til at hele sig selv og komme i balance.