Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi styrker kroppens egen heling
I vores kultur er vi meget aktive, udadvendte, handlende og resultatorienterede. Det at være passiv, stille og nærværende får ikke så meget plads. Men det er når vi er passive, stille og nærværende at vi restituerer. Kroppen er god til det den gør ofte, og mindre god til det, den gør sjældent. Zoneterapi stimulerer den del af kroppens nervesystem, som står for ro og restitution og bringer dermed bedre balance i nervesystemet og styrker kroppens egen heling.
Zoneterapi hviler både på den sygdomsforståelse vi har i Vesten og den, som man har i TKM (Traditionel Kinesisk Medicin). På Københavns Zoneterapeutskole, hvor jeg er under uddannelse, undervises der ud fra en holistisk forståelse af mennesket – at krop, sind og sjæl er forbundet og påvirker hinanden.